Hanne Krogh

​

Når jeg begynder på et tomt lærred, har jeg ingen mening om, hvor jeg vil hen med det.
Jeg maler spontant lag på lag, og med mange forskellige farver, som ikke nødvendig vis
kan ses i det færdige maleri. Det er som regel en meget lang proces at nå frem til det
punkt, hvor jeg selv får en oplevelse af noget genkendeligt. Det er dog ikke sikkert, at jeg
dermed er færdig, men jeg hænger det op hos mig selv, hvor jeg går og betragter det i et
par uger eller mere, for at se om det falder i min egen smag og og om jeg selv kan have
glæde af det.
Jeg holder mest af at male på store lærreder, hvor der er plads til store bevægelser og en
masse energi, hvor penselstrøgene bliver levende og oftes i selskab med god musik. Selv
om lærredet kan give rigtig meget modstand, er det en fornøjelse at se når farverne både
spiller op, og harmonere med hinanden. Jeg stræber efter, at man skal kunne gå på
opdagelse i mine malerier, og finde det, som taler til en selv.

​

​